Så blev det udtalt at Fogh udskriver valg til den 13.nov.2007.
Fakta: Fogh's valgtale i Folketinget
24-10-2007 14:39 af Boris Gullev
Statsminister Anders Fogh Rasmussens udtalelse af særlig karakter onsdag den 24. oktober 2007 (jf. Folketingets forretningsorden, §19, stk. 3):"Folketinget står over for et betydeligt arbejde i den kommende tid. Regeringen har fremlagt et omfattende program. Blandt andet en omfattende kvalitetsreform, en storstilet plan for at skaffe mere arbejdskraft, en ambitiøs klima- og energiplan, forslaget til finanslov for 2008 og en økonomisk plan frem til 2015.Med kvalitetsreformen lægger regeringen op til en omfattende fornyelse og udvikling af den offentlige sektor. Til glæde for brugerne af de offentlige ydelser. Til glæde for medarbejderne. Og til glæde for hele samfundet. For en moderne og velfungerende offentlig sektor er en forudsætning for en konkurrencedygtig privat sektor. Og dermed en forudsætning for vækst, velstand og velfærd i Danmark.Kvalitetsreformen er blevet forberedt grundigt med inddragelse af brede grupper. Et væsentligt element i reformen er omfattende trepartsaftaler med fagbevægelsen. Aftaler, som skal sikre medarbejderne bedre arbejdsvilkår.Det er regeringens ønske, at kvalitetsreformen kan blive gennemført i Folketinget med det bredest mulige flertal. Og inden for en økonomisk ansvarlig ramme.Regeringen har fremlagt en kvalitetsreform og en finanslov, som sikrer, at den offentlige sektor og den offentlige velfærd får sin rimelige andel af den økonomiske fremgang i det danske samfund.Vi går til grænsen af, hvad der er plads til. Fordi vi finder, at det offentlige forbrug skal følge udviklingen i samfundsøkonomien.Men regeringen vil ikke deltage i en overbudspolitik, der kan true den solide danske økonomi. Det er afgørende for regeringen at holde fast i en ansvarlig økonomisk politik. Det er regeringens opfattelse, at vi behøver et klart mandat til at arbejde videre på dette grundlag. Der er vigtige beslutninger at træffe i den kommende folketingssamling. Og efter vores opfattelse vil det være ødelæggende for arbejdet og for stabiliteten, hvis hele denne folketingssamling skal være præget af spekulationer om et kommende valg.Allerede nu kan vi konstatere, at sådanne spekulationer præger det politiske billede. Og det kan have skadelige virkninger på det daglige arbejde i Folketinget. Jeg frygter, at det kan gøre det unødig svært at træffe de nødvendige beslutninger.Og der er risiko for, at valgspekulationer fører til en konkurrence om økonomiske overbud. En økonomisk uansvarlighed, som risikerer at sætte den økonomiske stabilitet over styr, stoppe den økonomiske fremgang og true beskæftigelsen.Derfor er det bedst at afvikle et folketingsvalg nu, så kan vi tage fat på arbejdet i en mere rolig atmosfære med bedre chancer for at skaffe brede flertal bag langsigtede reformer. Og inden for økonomisk ansvarlige rammer.Jeg har derfor indstillet til Hendes Majestæt Dronningen, at der udskrives valg til Folketinget til afholdelse tirsdag den 13. november 2007. Jeg skal tilføje, at det valg, der nu skal afholdes, også er et led i den videre procedure efter grundlovens § 88 med henblik på at ændre tronfølgeloven.For god ordens skyld skal jeg oplyse, at regeringen ikke træder tilbage i forbindelse med valgets udskrivelse.Tværtimod går Venstre og Konservative til valg med en fælles appel til vælgerne om at forny og forlænge VK-regeringens mandat for yderligere en periode.Siden 2001 har den danske befolkning oplevet en periode med stabil og rolig fremgang. Beskæftigelsen er rekordhøj, arbejdsløsheden er rekordlav, der er skabt mere tryghed om de enkelte familiers økonomi, fordi skattestoppet beskytter mod pludselige overraskelser med nye skatter og afgifter. Det er denne fremgang, denne stabilitet og denne tryghed, som det gælder om at holde fast i. Samtidig har regeringen stået i spidsen for omfattende reformer: Strukturreformen, velfærdsreformen, globaliseringsreformen, uddannelsesreformer. Alle sigter de på at ruste det danske samfund bedre til at klare fremtidens udfordringer. Alle er de blevet forberedt grundigt med inddragelse af brede grupper i det danske samfund.Venstre og De Konservative beder nu om befolkningens opbakning til at fortsætte denne rolige forandring, som kan gå hånd i hånd med tryghed.Samtidig beder vi om opbakning fra befolkningen til at fortsætte en fast og fair udlændingepolitik. En udlændingepolitik, hvor vi fortsat har stramme regler for adgangen til Danmark via familiesammenføring, men samtidig åbner for en kontrolleret indvandring af udlændinge med de kvalifikationer, som vi har brug for i det danske samfund. En flygtningepolitik, hvor vi giver asyl til flygtninge, som er reelt forfulgte, men samtidig sikrer, at de, der får afvist deres asylansøgning, hurtigst muligt vender tilbage til deres hjemland. En integrationspolitik, hvor danskere med indvandrerbaggrund kommer i arbejde i samme omfang som andre danskere. Og en målrettet indsats for at forebygge ekstremisme og radikalisering ved at styrke den værdimæssige integration. Vi ønsker et samfund med en stærk sammenhængskraft, et samfund med et stærkt fællesskab om de principper, som det danske folkestyre bygger på.Siden 2001 er der kommet styr på indvandringen til Danmark. Venstre og De Konservative beder om befolkningens opbakning til at fortsætte denne ansvarlige udlændingepolitik.Gennem 6 år har Venstre og De Konservative haft et fantastisk godt og stærkt samarbejde i regering. 6 år med solide resultater, stærk økonomi og politisk stabilitet.Nu beder vi i fællesskab vælgerne om opbakning til at fortsætte dette arbejde."Kilde: Statsministeriet
Tip en ven om artiklen
Tilmeld dig borsen.dk's daglige nyhedsbrev - udelukkende om politik
onsdag den 24. oktober 2007
Så er det udtalt at der er valg den 13.nov2007
Indsendt af
fleissig9
kl.
05.54
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar